Af Malene Lyngesen Grønne
Opfordringen til at planlægge sit design fra begyndelsen kommer fra Lars Jensen, som med sin årelange erfaring på området har spottet et missing link, når det angår brugen af Inventor, nemlig overblikket over hele processen fra idé over prototype til design og produktion.
Stærke produktionsklare prototyper frem for konstruktion på partniveau giver effektivitet
Lars Jensen har i mødet med mange kursister gennem tiden oplevet at Inventor brugere ofte er fanget i en lidt uhensigtsmæssig måde at bruge programmets mange funktioner på. Samtidig er den måde at arbejde på tidskrævende, så medarbejderne føler sig presset i tid, og af manglende overblik.
"Selvom folk kan være ekstremt dygtige Inventor brugere, er der en tendens til ikke at forberede sig overordnet på sit design, og konstruere fra bunden, frem for at have et overblik eller et helikopter perspektiv, om du vil. Det Inventor Master bl.a. kan give, er en måde at nedbringe tiden fra idé til færdigt produkt. Man lærer at komme hurtigere frem til prototyper, som er bedre og mere konkrete. Så kan man få mere tid til at gøre prototyper perfekte inden de sættes i produktion og minimere både tiden og det spild, der nemt opstår pga. manglende overblik", forklarer Lars Jensen.
Kursisterne skal opnå en dyb viden til glæde for hele virksomheden
"Folk skal lære at virkelig dykke ned under overfladen og jeg vil gerne at de går herfra med al den viden jeg overhovedet kan komme af med, både når det angår bedre prototyper og omkring Inventor generelt – og så får virksomhederne jo nogle fantastiske medarbejdere, der kan gå hjem og dele deres nye viden med resten af konstruktionsafdelingen" siger Lars Jensen oprigtigt.
Erfaring fra firmakurser: 'det man ikke vidste, man manglede, og nu ikke kan undvære!'
Inventor Master er at betragte som en del af et hele i en ny kursusrække hvor kurserne WrapUp, Supermodeller, og Produktkonfiguration ligger til grund for Master delen. En del af kurset er med succes afprøvet i mange af de dedikerede firmakurser, som Invent har holdt for en lang række kunder. Her har reaktionen bl.a. været at man, trods mange års erfaring med Inventor, fik nye metoder og opdagede ting, man ikke vidste man manglede. Og ikke mindst efter kurset, ikke kan undvære i dagligdagen med Inventor.
Kursus med plads til individualitet
Kurset strækker sig over en periode på 10 måneder, hvor man mødes 3 x 2 dage med hhv. de tre temaer, prototyper, produktudvikling, og produktionsgrundlag. I de mellemliggende perioder, har man mulighed for at gå hjem og arbejde med det i praksis.
Kurset baserer sig i udgangspunkt i kursisternes egne eksempler som opgaverne vil blive bygget op om , så det bliver i nær relation til hverdagen. Der er således plads til at alle bliver hørt, og deltagerne vil efter hver kursusperiode kunne løfte virksomheden til et højere og langt mere effektivt niveau.
