Inventor videregående er det næste naturlige step for dig, som har været på det grundlæggende kursus. På kurset præsenteres du for nye muligheder og værktøjer, som du vil komme til at benytte dig af i fremtiden, for at opbygge sunde modeller samt teste på modellerne.
Målgruppe
Kurset henvender sig til brugere, som har arbejdet regelmæssigt med Inventor i nogle måneder. Du har en god rutine, når du konstruerer parter og samlinger, og du føler dig klar til at lære mere nu.
Mål
Målet med kurset er at give dig overblik over de mange intelligente værktøjer, der findes i Inventor, og at lære dig at genbruge dine konstruktioner i langt højere grad. Du vil lære at teste din konstruktions holdbarhed, så du har sikkerhed for, at kvaliteten af dine konstruktioner og dokumentation fortsat er høj.
Dit udbytte
Du får bygget et vigtigt lag af viden ovenpå din solide grundviden, som med det samme vil forøge den hastighed, du kan konstruere med. Du vil være i stand til at konstruere med højt niveau af kvalitet, i både 2D og 3D. Du vil lære at sikre dig, at konstruktionen fungerer efter hensigten. Dette gælder både, hvis du f.eks. skal generere flere varianter af den samme konstruktion, eller når du skal teste på bevægelse, hvis du arbejder med dynamiske samlinger. Du vil være i stand til at bygge såkaldte digitale prototyper, som testes inden de bliver sendt i produktion, så fatale fejl ikke opstår.
Indhold
Form
Kurset baseres på InventorBogen, som du får tildelt. Kurset veksler mellem teoretisk gennemgang og praktiske øvelser. Undervejs sørger underviseren for, at du er på rette spor og retter eventuelle uhensigtsmæssigheder løbende.
Forudsætning for deltagelse
Du skal have gennemgået et grundkursus og konstrueret i Inventor regelmæssigt igennem noget tid.
Mødetidspunkt
Mødetid kl. 8.45 til en kop kaffe/te og morgenbrød.
Selve undervisningen starter kl. 9.00 og slutter kl. 16.00, med mindre andet aftales mellem instruktør og kursister.
Varighed: 3 dage.
Der er 30 dages fri support efter kurset i relation til det underviste materiale. På den måde er vi sikre på at du kommer bedst mulig i gang med dine nye teknikker og værktøjer. Denne support skal foregå via Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Pris: Kr. 9600,- ekskl. moms.
Find praktiske informationer om kurset lige her.
Dato | Slutdato | Lokation | Reserver din plads her |
---|---|---|---|
29-08-2023 8:45 | 31-08-2023 16:00 | Invent A/S | |
29-08-2023 8:45 | 31-08-2023 16:00 | Virtuel | |
10-10-2023 8:45 | 12-10-2023 16:00 | Invent A/S | |
10-10-2023 8:45 | 12-10-2023 16:00 | Virtuel | |
21-11-2023 8:45 | 23-11-2023 16:00 | Invent A/S | |
21-11-2023 8:45 | 23-11-2023 16:00 | Virtuel |