Alfa-Laval – fik fælles fodslaw og superglade brugere med Inventor kursusforløb over 6 uger
I Alfa-Laval Copenhagen har man flere enheder i en stor organisation, der arbejder i Inventor. Det har givet plads til mange varianter af metoder, med deraf følgende ineffektivitet. For at komme dette til livs, besluttede design og projektleder Peter Valbjørn, sammen med ledelsen, at indføre en række kurser ledet af Lars Jensen fra Invent i Århus.
’Lars Jensen forstod hurtigt hvilke behov og forventninger der var i en stor organisation som vores’ siger Peter Valbjørn. Med et kursusoplæg fra Invent, der nøje beskrev features og værdier ved nye metoder i Inventor, fik organisationen øje på hvor det var, den med fordel kunne blive dygtigere og mere effektive.
Fleksibelt 6 ugers forløb med ½ dags seminarer
’Kurset blev sammensat så det var meget fleksibelt for os som virksomhed. Ved at tilbyde brugerne 2 halve dage pr. uge i 3 uger fik alle brugere et tredages kursus, uden at virksomheden blev lagt ned i dagevis. Vi havde så en uges pause mellem hver uge, så vi kunne nå at indarbejde det lærte stof. En kæmpe fordel for en travl virksomhed, og samtidig får man som bruger mulighed for at prøve de nye ting af i hverdagen mellem seminarerne’, forklarer Peter Valbjørn.
Tid til refleksion er et godt varemærke
Ifølge Peter Valbjørn er det, at få lov at konsumere den nye viden i ro og mag alfa og omega. Det handler om at se hvor brugeren er fremfor at lave show of af hvad man kan som lærer. Lars Jensen giver den enkelte bruger tid til at trække vejret reflektere over den nye viden og tillader spørgsmål fra deltagerne – også midt i processen. Samtidig er forklaringerne enkle og nede på jorden, så alle kan være med.
’Det er en super evne at have, også så folk selv opdager fordelene, når de prøver det af,´ siger Peter Valbjørn, der mener at refleksion i det hele taget er et af Lars Jensens og Invents varemærker.
Mættet med god information for en periode
Det lange forløb gav også både underviser og deltagere et godt kendskab til hinanden, så tonen og stemningen på seminarerne var både god og givtig for det videre samarbejde. ’Lige nu er vi virkelig mættet af al den nye information, og nye metoder i Inventor, så vi faktisk har frameldt os en række andre kurser som egentlig var planlagt. Vi skal inkorporere alt det nye vi har lært’, siger Peter Valbjørn, der flere gange vender tilbage til en af de features, der har været eye opener, nemlig nedarvning (derived component). ’Det er super smart og et stort plus at vi nu kan bruge skeletkonstruktion til nedarvning. {quote align=right}Fx kan vi nu, ved at lave nedarvning fra assembly til rørskeletmodel, ændre og flytte rundt i designet{/quote} – hvor rørene flytter med – og det sparer en frygtelig masse tid, forklarer designchefen, som også fremhæver det at kunne styre styklister via properties som en af de forbedringer, de får stor glæde af.
Kurser styrker samarbejde på tværs
I en stor organisation som Alfa-Laval Copenhagen, der udover sine egne afdelinger, også tæller eksterne konsulenter, er det godt med en fælles referenceramme, som den kurset hos Invent har skabt.
’Vores eksterne konsulenter fik mulighed for at deltage i kurset på lige fod med de ansatte, og det har da givet dem en god indsigt i hvordan vi arbejder, og dermed hvordan de bedst kan hjælpe os, ved at gøre det efter samme ’opskrift’. Samtidig har forløbet foranlediget og sat fokus på muligheden for at skabe noget ’undergrundssamarbejde’ for os interne brugere, som på længere sigt vil give virksomheden et yderligere løft CAD mæssigt.
Opdatering af CAD manual
Med så mange nye features vil en opdatering af virksomhedens CAD manual være oplagt og når disse er endeligt indarbejdede og blevet en del af hverdagen, vil nye behov uvægerligt opstå, og så vil det da være naturligt atter at få et lignende forløb hos Invent, slutter en tilfreds Peter Valbjørn.
By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.invent.dk/